En hyldest til Grønland, Digt af Niels Underbjerg
Har du aldrig set en Grønlandsk sommerdag forbløde i et farveorgie af gult og rødt
bag kanten af en isbelagt storcirkel, der var din tavse verdens yderste grænse.
Har du aldrig fanget af disse vældige drivismasser hørt som en hviskende forbandelse,
når flagerne sukkede og peb, mens de drevet af en usynlig magt pressede din skude.
Har du aldrig prøvet at svælge dig mæt i duften af det fattige lands livsaligheder,
når dets blide åndepust fik kæruldens lyslokkede hoveder til at nikke.
Har du aldrig hørt den rene og stille luft blive fyldt med kåd latter og lyden af åreplasken,
når den fyldte konebåd i skumringen roede forbi.
Har du aldrig set en fjeldsø fyldes til randen af blinkende stjerner,
mens fjerne hundehyl og ekkoet af et råb fortalte, at du ikke var alene på jordens arrede ryg.
Har du aldrig prøvet at brøle dig hæs og føle dig lille og bange,
når iskantens blåhvide stålkæber i uvejret kom dig nær med skum og fråde i mundkrogene.
Har du aldrig i en frostnat siddet tænderklaprende på en hundeslæde over tyndisen,
med dit dyrebare liv i den ene hånd,
og med den anden gennem foret i din bukselomme knuget din forfrosne tissemand.
Har du aldrig jublet af glæde og lettelse, når en fare var overstået, og nymånens gyldne båd
sejlede natten i havn med nordlysenes flimrende bråd om boven.
Har du aldrig følt trang til stille at hviske: ”Kære Vorherre! Stands sol og måne og lad tiden
stå stille en stund, så jeg kan fastholde dette øjeblik; skulle forsinkelsen forstyrre for meget,
så træk blot fra i den sidste ende tiden, der tabtes på det livsløb, der blev mit”
Hvis du ikke har prøvet noget af den slags, så har du aldrig oplevet Grønland,
som jeg har det, mens gode og lykkelige år fløj afsted som vinden.
5 comments:
Takk for et fyldestrikt indlegg omkring hva det vil si å være en del av Sirius patruljen, og grønland.. Har noen venner som er på vintertrening på mestersvig nå. Og i den forbindelsen har jeg i enda større grad, blitt nysgejerrig på hva det innebærer å være en del av denne patruljen.. For tror det for mange, er vanskelig å forstå hvordan man psykisk og fysisk klarer en sånn utfordring..
Men føler meg litt mer opplyst etter å ha lest bloggen din.. Jeg beundrer fortsat valget og prioriteringen disse mennene tar, for 26 måneder er lang tid.. Jeg kan helt sikkert stå innefor, at mine venner passer til din beskrivelse av den "ideelle" sirius mannen.. Men derfor undrer jeg meg også litt over hvordan man kan gjøre en sånn prioritering i sitt liv, når man er så reflekteret og "hviler i seg selv" som disse gutta gjør.. For en opplevelse i 6 mnd eller et år kan jeg lettere forstå.. Håper jeg vil få enda større forståelse for deres valg, jo mere jeg lærer de å kjenne..
Men som sagt, takk for all information.. Det var både interressant og lærerikt..
Mvh marte
Hei Marte
Hvem er det du kjenner som er der oppe?
takk for hyggelige kommentarer.
med hensyn til den lange tiden på sirius, som er 26 måneder pluss kursene i Danmark i 7 måneder for ikke å snakke om hvis man tar 1 ekstra år som jeg gjorde, så er valget enkelt! JA, det er bare å dra avgårde på eventyret.
de fleste lever jo til de er 70-80 år og da er ikke 2-4 år av livet ditt så mye. man får aldri de sjansene igjen, det er heller ikke hver dag at man får betalt for å være på sitt livs eventyr...
de der ute som lever med en drøm! det er bare å kaste seg ut i den og vente med alt annet, ingen grunn til å sitte i lenestolen når man blir gammel og si til seg selv at man burde utlevd drømmen sin...
Hei igjen..
Takk for godt svar.. Så det først nå.. Kan virkelig godt forstå det du skriver, og har vel egentlig selv innsett at det en opplevelse og drøm det handler om. Jeg er jo selv utrolig glad for både opplevelser, reise og vakker natur. Men som jeg skrev, kunne jeg lettere forstå det hvis det ikke var fuldt så lang tid.. Men 80 år er selvfølgelig noen år å ta av ;) Og jeg unner virkelig mine kammerater å få oppleve dette eventyret som de alle ønsker så stærkt.. Tvil endelig ikke på det.. Jeg vet faktisk godt hvem de alle er (Casper, Christian, Tobias,Rasmus, Jacob, Anders og Claes)*smil*..Men har snakket mere med noen av dem enn med andre..
Tror det kan være vanskelig å forstå for de som prioriterer og verdsetter relationer til andre mennesker høyt.. For impulser og mødet med andre mennekser og steder i verden, er noe som betyr mye for f.eks. meg.. Også kommer man selvfølgelig til å savne reflekterte mennesker som disse gutta er *smil*.. Men vet de kommer hjem i morgen, og kan nesten ikke vente med å høre om alle deres inntrykk og opplevelser.. Og ikke minst se alle bildene deres *smil*..
Men jeg har fått tid til å tenke mye over det, og kan som sagt forstå det bedre nå *smil*
Har du egentlig jobbet med gutta nå?
Mvh Marte
Men du, jeg skulle vise min venninne alt det du hadde skrevet om Sirius og grønland, men nå kan jeg ikke finne det :( Hvor har det gjemt seg?? *smil*
tror det må være en stund siden de gutta der var oppe!!! de er ihvertfall ikke der nå :0)
ikke noe som er borte her på bloggen!
har du vært på grønland i det siste?
bjarki
Post a Comment