Tuesday, July 21, 2009

going back to Mestersvig...

Yes, it's true I can't stay away from the east-coast of Greenland, i got the bugg...
On September the 1st. i will fly from Iceland to Mestersvig, Greenland and stay at the station for 5-6 weeks, until the middle of October. I will have plenty of time for reading and writing on my thesis and at the same time get to experience my old kingdom again...

I really look forward to a good time there!

Monday, June 22, 2009

two former members of sirius on kite expedition in greenland

http://www.thepoles.com/news.php?id=18226
http://www.thuletilthule.dk/index.php?option=com_jumi&fileid=3&Itemid=114&rejseid=1
http://www.thuletilthule.dk/index.php?option=com_jumi&fileid=3&Itemid=114&rejseid=1

this is a link to expedition by two former members of the sirius sledge patrol. they have been using kites on their way in greenland.
but when they came to the northern part of the coast they where evacuated by helicopter from svalbard, due to an apendix. the worlds longest rescue by helicopter, 2250 km

http://www.svalbardposten.no/nyheter/redningsaksjon-til-gr%C3%B8nland
http://www.svalbardposten.no/nyheter/tilbake-fra-gr%C3%B8nland

Friday, February 6, 2009

En hyldest til Grønland, digt af Niels Underberg

En hyldest til Grønland, Digt af Niels Underbjerg
Har du aldrig set en Grønlandsk sommerdag forbløde i et farveorgie af gult og rødt
bag kanten af en isbelagt storcirkel, der var din tavse verdens yderste grænse. 
Har du aldrig fanget af disse vældige drivismasser hørt som en hviskende forbandelse,
når flagerne sukkede og peb, mens de drevet af en usynlig magt pressede din skude. 
Har du aldrig prøvet at svælge dig mæt i duften af det fattige lands livsaligheder, 
når dets blide åndepust fik kæruldens lyslokkede hoveder til at nikke. 
Har du aldrig hørt den rene og stille luft blive fyldt med kåd latter og lyden af åreplasken,
når den fyldte konebåd i skumringen roede forbi. 
Har du aldrig set en fjeldsø fyldes til randen af blinkende stjerner,
mens fjerne hundehyl og ekkoet af et råb fortalte, at du ikke var alene på jordens arrede ryg. 
Har du aldrig prøvet at brøle dig hæs og føle dig lille og bange, 
når iskantens blåhvide stålkæber i uvejret kom dig nær med skum og fråde i mundkrogene. 
Har du aldrig i en frostnat siddet tænderklaprende på en hundeslæde over tyndisen,
med dit dyrebare liv i den ene hånd,
og med den anden gennem foret i din bukselomme knuget din forfrosne tissemand. 
Har du aldrig jublet af glæde og lettelse, når en fare var overstået, og nymånens gyldne båd
sejlede natten i havn med nordlysenes flimrende bråd om boven. 
Har du aldrig følt trang til stille at hviske: ”Kære Vorherre! Stands sol og måne og lad tiden 
stå stille en stund, så jeg kan fastholde dette øjeblik; skulle forsinkelsen forstyrre for meget,
så træk blot fra i den sidste ende tiden, der tabtes på det livsløb, der blev mit” 
Hvis du ikke har prøvet noget af den slags, så har du aldrig oplevet Grønland,
som jeg har det, mens gode og lykkelige år fløj afsted som vinden.