Saturday, January 27, 2007

Slædepatruljen SIRIUS

Slædepatruljen SIRIUS

Har man lyst til en oplevelse udover det sædvanlige, og besidder man nogle nærmere beskrevne egenskaber, så garanterer SIRIUS for, at når man har haft de 26 måneders ophold på verdens mest øde tjenestested, har man en god ballast for resten af livet, og er meget rigere på oplevelser end de fleste.

Formål og opgaver

Formål:
Slædepatruljen SIRIUS opgaver er suverænitetshåndhævelse, og som politimyndighed at føre kontrol med ekspeditioner og fredningsbestemmelser i nationalparken, samt foretage overvågning af operationsområdet.

Opgaver:
Slædepatruljens opgaver er overvågning af den ubeboede kyststrækning på ca. 2.100 km i fugleflugtslinie. Patruljeringen foregår med hundeslæde i vinterhalvåret og om sommeren ved besejling af de isfrie fjorde. Hertil kommer patruljering med fly og helikopter.

Tjenesten ved patruljen er toårig og ferie afholdes først ved hjemkomst til Danmark.

Ca. otte måneder om året er personellet på patrulje, enten med slæde, kutter eller fly. I den tid er der tjeneste hele døgnet i alle ugens dage. Patruljelivet er psykisk og fysisk krævende, og de mange forskelligartede opgaver, der pålægges personellet, bevirker at den enkelte må yde sin indsats uanset ugedag og klokkeslæt.

Alt personel deltager i patruljeringen, samt i den daglige vedligeholdelse som bygningshåndværkere, maskinfolk, kokke og rengøringsfolk, uanset tidligere uddannelse og grad.

Ud over den militære overvågning og suverænitetshævelse har patruljen den civile politimyndighed i området.

I sommerperioden besøger ca. 30 ekspeditioner Nationalparken, alle ekspeditioner har specielt søgt om tilladelse til at opholde sig i området, og bliver alle kontrolleret af SIRIUS.

Som støtte til videnskabelige undersøgelser, foretages dyreoptællinger og ringmærkning af fugle. Yderligere ydes hjælp til videnskabelige ekspeditioner i Nationalparken.

Ca. 150 flyvetimer produceres årligt i forbindelse med depotudlægning og udflyvning af slædehold.

Ca. 30 tons forsyninger bliver udlagt til slædeholdene hvert år.
SIRIUS benytter ca. 65 af de omkring 350 hytter der er i Nationalparken.

SIRIUS har selv bygget 34 hytter som anvendes til depoter og - på stationerne - som værkstedsbygninger.
Venslev Hytten har fabrikeret den hytte der er bedst egnet til at modstå vejrforholdene i Nordøstgrønland. Den bliver fabrikeret i Venslev i flager, således, at den kan opføres af SIRIUS-folkene på ca. 50 arbejdstimer.
Venslev Hytten leverer fortsat hytter til SIRIUS, den bliver til stadighed optimeret, og vil blive opført i det aller nordligste Grønland.Hvor der er behov for nye hytter, flyves eller sejles de præfabrikerede moduler ud til de positioner hvor hytten skal opføres.

Alt ferskvand bliver - i vinterperioden - fabrikeret ved osmose (reelt omvendt osmose) af saltvand; SIRIUS kan fabrikere 3 tons pr. dag.

Der er intet støttepersonel tilknyttet SIRIUS, alt bliver tilset, repareret og bygget af patruljemanden selv.

Organisation

Slædepatruljen er under kommando af Grønlands Kommando (GLK) med hovedkvarter i Grønnedal i Syd Grønland.

SIRIUS har hovedstation i Daneborg (74 grader nordlig bredde). Desuden har SIRIUS understationen Ella Ø i Kong Oscars Fjord (72 grader nordlig bredde); denne er kun åben i sommerperioden (juli til september), hvor den bemandes af 4 - 6 mand fra SIRIUS, der udlægger depoter med egen kutter.

I sommerperioden er der 3 SIRIUS-årgange i området: de der skal hjem efter 2 års tjeneste, de der skal blive endnu et år samt det nye hold der skal starte deres 2 års tjeneste.

Udover de 12 mand ved Slædepatruljen, har forsvaret 2 tidligere tjenestegørende ved SIRIUS/STATION NORD placeret på den nedlagte flyveplads Mestersvig (250 kilometer syd for Daneborg). Disse 2 indgår i SIRIUS overvågning og radiotjeneste, samtidig med, at de passer landingsbanen på 1800 meter og vedligeholder mere end 10 store bygninger.

Geografi

Slædepatruljen har hovedbase i ved Daneborg dvs. 7418N 2014W på sydsiden af Wollaston Forland i Nordøstgrønland.

Grønland er verdens største ø med et areal på 2,2 millioner km2, og er dermed ca. 50 gange større end Danmark.

Grønland hører til det Nordamerikanske kontinent, adskilt fra dette af Davis-strædet og Baffin-bugten.

Fra det sydlige punkt Kap Farvel til det nordligste punkt Kap Morris Jessup er der ca. 2.650 km, d.v.s. en afstand som fra Skagen til godt ned i Sahara.

Det meste af Grønland er dækket af indlandsis, og kun ca.350.000 km2 er isfrit nogle få sommermåneder.

Nord- og Nordøstgrønland har en kystlinie på ca. 16.000 km, der fortrinsvis består af en skærgårdskyst med lange, smalle og vidtforgrenede fjorde. Bjergene er geologisk set ”gamle”, d.v.s. porøse og forvitrende mineraler. Bjergene er ikke ekstrem høje, men danner p.g.a. årtusinders nedbrydning stærkt varierede profiler, der visse steder kan minde om norsk og svensk højland.

Fjordene og til dels yderkysterne er sejlbare i sommermånederne juli og august. De er langt fra isfrie, idet mange og store isbræer producerer enorme isbjerge, og den opbrudte, og mange meter tykke vinteris bliver flyttet rundt med vind og strøm i sommerens løb. Man kan altså forestille sig bevægelige is-øer med udstrækning som Rådhuspladsen i København, og højder som Rundetårn, som man til stadighed må være på vagt overfor, når man færdes til søs. Klimaet er højaktisk, med korte somre og lange vintre. Polarisens konstante tilstedeværelse langs kysten bevirker, at også kystlandet har fastlandsklima.


Dage med storm, hvor vindhastigheden nærmer sig 100 knob, kan veksle med stille frostklare perioder, hvor temperaturen falder til 50 grader celsius.

I Nordøstgrønland er solen under horisonten i ca. 3 måneder om året.


Vejrforhold

Grønland har polarklima, men på grund af øens store udstrækning er der meget store temperaturforskelle, ligesom klimaet også er meget afvekslende.

I Nord-og Nordøstgrønland er klimaet højarktisk, d.v.s. med temperaturer under minus 50 og med årlig gennemsnits temperatur på under minus 10.

Nedbørsmængden er forholdsvis ringe, og i SIRIUS patruljeområde svinger den fra ca. 200 mm i syd ved Scoresbysund til ca. 100 mm i nordvest ved Hall Land.

På trods af den ringe nedbør, hober der sig enorme snemængder op visse steder. De kraftige storme, og ikke sjældent orkanagtige vinde, fyger sneen sammen i fjelde og dale, og ikke mindst de store isskruninger danner vindlæ for ophobning af sne. Som kuriositet kan nævnes, at på Daneborg, SIRIUS hovedbase, danner der sig snefaner på op til 6 m højde, medens der på vor improviserede flyveplads der ligger frit i terrænet, på samme tid kan være fuldstændigt snebart.

Selvom der ikke er nedbør, magter blæsten ar rejse sneen op, og den meget fine pulversne gør da luften næsten totalt ugennemsigtig. Derfor har vi da også, selvom bygningerne på Daneborg kun er ca. 20 m fra hinanden, opspændt stræktove mellem husene, så ingen farer vild. Når man kravler på knæene krampagtigt holdende sig til
stræktovet, er det skønt at vide at der er et varmt hus i den anden ende.

Langs Grønlands østkyst er vindhastighederne generelt ikke så kraftige. De store hastigheder opnås specielt p.g.a. de mange slugter og dale hvor vinden bliver kanaliseret hen.
SIRIUS-manden lærer derfor at vurdere forholdene, så han i tide kan tage sine forholdsregler.

Solforholdene i SIRIUS overvågningsområde er selvfølgelig selvsagt varierende, men som gennemsnit betragtet, kan meget firkantet siges, at der er 3 måneder med dagslys, 3 måneder med mørke og 6 måneder med "normale" dage og nætter.


Slædekørsel er et kapitel for sig selv

Slæden bygger de tjenestegørende selv - der er afsat en uge pr. slædehold. Derved opnås at patruljemanden er i stand til at reparere under patruljeringen, hvor temperaturen ikke sjældent er omkring 50 graders frost.

Slædens meder er af vandfast krydsfiner eller asketræ, forstærket med nylon på glidefladen, og bundbrædderne er af knastfrit asketræ.
Alt er surret sammen med nylonline, således at slæden kan bevæge sig i sammenføjningerne i det ofte meget uvejsomme terræn.
Slæden vejer ca.90 kg, og læsset vejer godt 400 kg, alt bliver trukket af 11 hunde, der hver vejer 35 til 50 kg "pr. hale".

Udover at bygge slæden fremstiller kuskene også seler, halsbånd, skagler, hundekæder, slædeposer og kasser samt øvrigt udstyr, der er individuelt for hver slæde.

Forholdene i patruljens operationsområde er barske og kræver til stadighed stor årvågenhed fra det personel der færdes her. Ekstreme frostgrader, storme med orkan styrke og store snemængder, er forhold der udover tilstedeværelsen af dyr, som bjørn, moskusokse og ulv, skal tages forholdsregler mod hele tiden, og ligge klar i patruljemandens "baghoved".

Derfor opereres der altid med slædehold bestående af en "gammel" og en "ny" mand, så kan den "gamle" oplære den "nye" til at handle korrekt, såvel med sig selv som med hunde og slæde under alle forhold.

Man skal kunne køre hundene i al slags føre, der veksler fra blankis til dyb løs sne, over 10 - 15 høje opskruninger, steder hvor der ingen sne eller is er, i elvlejer og pas med stigninger og fald på 20 - 30 %. Sigten varierer fra 0 m hvor kun kompasset kan støtte èn, til over 100 km, hvor kortet 1:1.000.000 giver en glimrende oversigt.

Når man kommer til en hytte eller telter (hvilket er det der oftest sker p.g.a. de store afstande mellem hytterne), skal alt husgeråd såsom radio, soveposer, madvarer, primusser, skiftetøj osv., osv. "indendørs", hundene skal fodres, og alt øvrigt surres.

Ved teltning bygges yderligere en snevold til sikring mod stormvejr. I løbet af natten skal hundene checkes flere gange; så når man har kørt en dagsrejse ved slæden i 6 - 10 timer, er der behov for den søvn der kan fås, når man vel at mærke har haft radioforbindelse, lavet mad, skrevet dagbog samt lavet oversigt over patruljeringen.

Et slædehold tilbagelægger ca. 4.000 km på en sæson, og selvom det er langt, hænder det man kan se fra sin teltplads til den man havde natten før; man er kun nået ganske få kilometer p.g.a. føret.

I SIRIUS' næsten 55-årige historie er det tilbagelagt mere end 700.000 km med slæde (mere end 15 gange rundt om jorden!), samt et ikke opgjort antal km foretaget under fodpatruljer.
Kutterne har sejlet over 100.000 sømil, og mere end 250 slædekuske har haft 2 begivenhedsrige år ved Slædepatruljen SIRIUS.


Hundene

Hundene stammer oprindelig fra "Den grønlandske Hund", men ved krydsninger har SIRIUS fremelsket en tungere og stærkere hund. Den er kælen, og absolut i sit "ES" når den arbejder foran slæden.

Den optimale hund er: Korthåret,
stritøret,
"firkantet",
langbenet,
en vægt mellem 35 og 45 kilo samt
meget menneskevenlig.

Hvalpene til fornyelse af spandene, er små spilopmagere der får lov til at løbe frit omkring til de når "teenage-alderen".
Herefter kommer de i kæde, som de voksne hunde, klar til at køre med slæden når efterårstræningen begynder. Når en hund "går på aftægt", er den ca. 6 år og har tilbagelagt ca. 20.000 kilometer. Kun de der ikke er udslidte for lov at leve efter det 6. år, og fordeles til Station Nord og Mestersvig.


Forsyninger

Alle forsyninger - ca. 300 tons samt 180.000 liter olie - kommer med det årlige forsyningsskib. Forsyningsskibet kommer primo august, ankrer op 500 m fra land og tømmes på 3 døgn.
Bortset fra olien, der kommer i land via slange, skal alt færges ind på pramme fra skib til slæbested.
Fra slæbestedet transporteres godset ved hjælp af SIRIUS traktorer til respektive bygninger for udpakning.

Julegaver og julegodter bliver nedkastet med faldskærm ved fuldmåne i december.

Dyreliv

På trods af det barske klima i Nord- og Nordøstgrønland, er dyrelivet overraskende rigt i denne del af verden.

SIRIUS har et ganske godt billede af dyrebestanden både hvad angår arter og antal, idet en del af observationsopgaven består i at registrere forekomsten af såvel pattedyr som fugle.

Umiddelbart forbinder de fleste nok polarbjørnen eller isbjørnen med de nordlige himmelstrøg, og der er da også mange af disse fantastiske dyr i vort område.

Vi ser bjørnen i hele operationsområdet, ikke blot nær vandet, men også ved flere lejligheder inde i landet.

Vi observerer bjørnen trække sydover i de koldeste måneder (februar - april), og vi ser den igen fordelt langs de åbne vandområder når foråret og sommeren stunder til.

Desværre for SIRIUS-manden må bjørnen ikke skydes af andre end grønlændere, og det vel at mærke kun de der har specielle jagttegn i Scoresbysund og Thule. (De kommuner der støder op til Nationalparken).

Bestanden synes imidlertid så stor, at en form for vildtpleje kunne være nødig, men området er Nationalparken, så restriktionerne er mange.

Moskusoksen som hverken er okse eller får, men en af naturens sære blandinger, findes også i rigt mål heroppe.

De ses i store flokke på over 20 individer, men også enlige dyr frister tilværelsen, hvor den magre jord kan fravristes lidt føde.

Oksen er totalfredet i Nationalparken, selvom der er mange indikationer på, at vildtpleje ville forøge artens eksistensbetingelser, men området forsøges at "holdes" i ave af naturen selv, så en forståelse for berørte synspunkt er nok begrænset.

I mange år har polarulven manglet i den grønlandske natur. I begyndelsen af århundredet syntes ulven helt at være forsvundet fra Nord- og Nordøstgrønland.
I 1959 og 1965 mente et par SIRIUS slædehold at have konstateret ulvespor i henholdsvis DOVE BUGT og PEARYLAND, men i 80-erne og 90-erne er ulven positivt observeret; først så man ensomme ulve, der ofte fulgte slæderne i dagevis, angiveligt for at tage sig af hundenes levninger, senere er observeret flokke med 6 - 9 dyr. Ulven er totalfredet.

Nok mest på grund af menneskets tilstedeværelse på kysten observeres et utal af polarræve. Det drejer sig såvel om den almindelige ræv der skifter "ham" efter årstiderne som blåræven, der til stadighed beholder sin karakteristiske mørke farve.
Ræven er totalfredet, men på Daneborg og Mestersvig har personellet tilladelse til at nedlægge de dyr der færdes på selve stationsområderne, idet de er potentielle smittebærere for rabies, og endvidere er de en trussel mod fuglebestanden; og det må erindres, at rævene i allerhøjeste grad lever af menneskets affald, i hvert fald de der ses ved stationerne. Der er således ingen øko-kultur-fornuft i at bevare de individer der kun kan ernære sig "unaturligt" af vore levninger.

Den lille nysgerrige polarhare vimser rundt i enormt antal, ja, der er observeret en dal i nord-terrænet, hvor tusindvis af magre kræ, totalt udhungrede levede en kummerlig tilværelse.
Haren er et godt supplement til den noget stereotype slædemad.

Hermelinen og lemmingen er små "jorddyr" der i varierende antal piler rundt i solvendte skrænter. De er naturligvis en vigtigt led i fødekæden for de større dyr, men ellers giver de ikke anledning til nogen "bemærkninger", udover at bæsterne til tider har sneget sig ind i vore depoter og mæsket sig med vore madvarer.
Lemming er også navnet på en person der opholder sig sit første år i Nordøstgrønland.

Hvalrossen, polarhavets mastodont, boltrer sig - ofte - i store flokke mange steder langs kysterne.
Dens færden og levemønster er stadig et af dyrerigets mysterier, imidlertid gøres der nu forsøg på at kortlægge hvalrossens adfærdsmønster; bl.a. vides stadig ikke hvor det store pattedyr lægger sig til at dø.

I utrolige mængder færdes sæler i de mange og fiskefyldte Nordøstgrønlandske fjorde.
De oftest sete er fjordsælen, den spættede sæl og remmesælen.
SIRIUS benytter sælkødet som supplement til det vanlige hundefoder, så sideløbende med de befalede sejladser drives idelig jagt på dette for hundene så velsmagende dyr.
Remmesælens skind bruges ydermere til fabrikation af piskesnerter.
Da jagt i en given situation kan blive SIRIUS- personellets overlevelse, er jagten på disse forholdsvis store dyr også en udmærket træning - og som tidligere nævnt faktisk en del af tjenesten - til en nødsituation.

Fuglelivet er utroligt rigt, men rypen er den mest interessante for SIRIUS, idet den må jages på visse tider af året, og dens kød smager fortræffeligt.
Udover rypen, er der et utal af småfugle, hvoraf snespurven, stenvenderen, diverse måger og terner kan nævnes.
Af mere spektakulære og sjældne fugle kan medtages sneuglen, snefalken og bramgåsen.
I de grønne områder ved Daneborg har vi en stor koloni med edderfugle.
Det er en fornøjelse at se de stolte mødreænder vralte rundt med deres kuld af ællinger; desværre er bestanden af "skraldemandsfuglen" ravnen - der er totalfredet - nu blevet så stor, at den er en trussel mod edderfuglen; en foranstaltning som med ræven kunne nok være tiltrængt på Daneborg.


Fritid

Adspredelser udover arbejdet er få. Der er postforbindelse 6 - 7 gange årligt, hvoraf de 4 - 5 er om sommeren. Når der er tid til en hyggestund i dagligstuen efter aftenkaffen kl.2200, kan der ses video eller fjernsyn som tages via parabol.

Oftest bliver det dog til en sludder om løst og fast, når man vasket og omklædt slår sig til ro i hyggestuen.

Den daglige husgerning, d.v.s. madlavning, opvask, linnedvask og rengøring lægges der stor vægt på. Kokketørnen og "handy-manden" går på skift mellem patruljens medlemmer, så alle får del i de huslige pligter.

Jagt foregår under sejladserne, og er en del af tjenesten, da sæl-, hare- eller rypekød er godt supplement til såvel menneske- som hundemad.

Samvær med andre end de øvrige SIRIUS-folk er næsten udlukket i de 2 år og 2 måneder tjenesten ved slædepatruljen var - lige bort set fra 1 uge på Island midt i perioden ifm. tandlægebesøg.

Historie

Selv efter den dansk-norske præst Hans Egede i 1721 kom til Grønland og gik i land ved Godthåb (det nuværende Nuuk), forblev østkysten længe et ukendt land. Kontakten til befolkningen var sparsom, selvom der findes beretninger om ekspeditioner og hvalfangere der møder INUITTERNE (generel betegnelse for urbefolkningen i det arktiske område).

I SIRIUS område blev der sidst set bosiddende grønlændere i 1823 på sydsiden af Clavering Ø, ved Eskimonæs i Dødemandsbugten. Sygdom, skyhed og til dels mangel på eksistensmuligheder slog dem ud, - det er i hvert tilfælde det mest sandsynlige gæt. Hvorom alting er, er der sket en klimaændring, og rensdyret - en vigtig kilde til
livets ophold - forsvandt.

I årene 1883-1885 ledede GUSTAV HOLM en ekspedition startende i Sydgrønland med kurs mod nord langs østkysten. Ved det nuværende Ammassalik (Angmagssalik) fandt han en hidtil ukendt eskimostamme, men derefter fandt man ikke yderligere beboelser nordover.

Imidlertid gav Gustav Holms opdagelse starten til yderligere ekspeditioner der ønskede at udforske og kortlægge de øde og uudforskede nordligere liggende kyststrækninger.

Danmarks-Ekspeditionen 1906-1908 under ledelse af Ludvig Mylius-Erichsen, kortlagde de sidste ukendte dele af Nordøstgrønland. Ekspeditionen havde det tragiske udfald, at Mylius-Erichsen selv, kartografen N.P. Høeg Hagen og den grønlandske kateket Jørgen Brønlund (1907), omkom.

Senere kom Lauge Koch, Einer Mikkelsen og Eigil Knuth til, og et stort og enestående videnskabeligt arbejde blev foretaget.

Fra 1814, efter freden i Kiel, hvor Norge og Danmark blev adskilt, og indtil Den Faste Domstol For Mellemfolkeligt Retspleje i Haag, den 5 april 1933, konstaterede - med stort stemmeflertal- at Danmark havde vist mere besiddervilje omkring de Nordøstgrønlandske områder, herskede der en svingende stemning mellem de to lande omkring udnyttelsesrettighederne til jagt og fangst.

Mange er ordene der er skrevet og sagt om dette emne, men den sidste fangstaftale mellem de to lande, etableret 1924, ophørte i 1967, og siden da, må officiel norsk adkomst til kysten gå ad diplomatiets vej.

Nordøstgrønland er en del af det danske kongerige, og som sådan er det Danmarks pligt at opretholde suveræniteten ved en permanent tilstedeværelse, og en vilje og evne til at være til stede i hele området!

Under Anden Verdenskrig lykkedes det, bl.a. ved U.S.A.s mellemkomst, at beholde Grønland på danske hænder; ved en ganske formidabel indsats fra bl.a. Henrik Kaufmann (Den danske ambassadør i U.S.A), Landsfoged Eske Brun og Ib Poulsen, samt Eigil Knuth og Ebbe Munch, forhindredes Tyskland i at få etableret en brugbar meteorologi- og meldetjeneste i området omkring Daneborg.

Eske Brun etablerede slædepatruljer under ledelse af Ib Poulsen, der i starten af 40-erne, patruljerede og lokaliserede tyske vejrstationer, og senere foranledigede deres ødelæggelse.

I 1943 omkom der såvel en dansker - Eli Knudsen - som en tysker - løjtnant Zacker - under de træfninger, hvor danskerne på fortræffelig vis forhindrede tyskernes faste tilstedeværelse og dermed vejrdata i at nå frem til aksemagterne.

Efter krigen og Den Kolde Krigs start, anbefalede Søværnet, idet Danmark ønskede at udbygge tilstedeværelse af personel i Nord- og Nordøstgrønland, at der blev oprettet en patruljetjeneste.

Belært af erfaringer fra krigens tid, ønskede man ikke at fremprovokere episoder der kunne give anstød til nogen sider, så man oprettede vejrstationer og pejlestationer i perioden frem til 1950, hvor Søværnets forslag kom til udførelse.

Oprettelsen af disse blev holdt i det skjulte, ligesom de første spæde skridt til SIRIUS blev gjort med megen lav profil. Indledningsvis hed projektet som nævnt OPERATION RESOLUT, og medarbejderne blev rekrutteret fra befalingsmænd i Forsvaret . Siden hen - i 1952 - oprettedes officielt Slædepatruljen RESOLUT, og man flyttede sit hovedkvarter fra Ella Ø til Daneborg.

Imidlertid eksisterede der en canadisk vejrstation RESOLUTE BAY, så for at undgå misforståelser, omdøbtes patruljen i 1953 til Slædepatruljen SIRIUS - efter den klareste stjerne i stjernetegnet Store Hund.

Slædepatruljen SIRIUS blev i 2006 underlagt Grønlands Kommando og består af 12 personer i slædepatruljen og 2 personer ved Forsvarets vagt Mestersvig.


Optagelse i SIRIUS

Som det til dels fremgår af disse sider, er tjenesten ved SIRIUS ganske speciel og meget krævende. Derfor stilles der store krav til det personel der skal gøre tjeneste ved patruljen.

Den optimale SIRIUS-mand er:
i balance med sig selv, d.v.s. han har haft en god og ukompliceret opvækst.
målrettet i sine ønsker for fremtiden, d.v.s. han ikke "svajer hid og did" fordi en ting bliver forelagt ham og umiddelbart ikke ser spændende ud.
tolerant, d.v.s. er god til at omgås andre, og ikke nødvendigvis skal have sine synspunkter gennemført for enhver pris.
samarbejdsvillig, d.v.s. lære, lytte og forstå, også selvom tingene ikke går efter "hans hoved".
hjælpsom, d.v.s. altid være villig til at støtte andre, og være villig til at lære fra sig, selvom også modparten opfatter "lidt tungt".
i stand til at afreagere alene, d.v.s. han ikke behøver støtte udefra til at "komme ned på jorden," men stille og roligt kan ræsonnere sig frem til betimeligheden i at en provokation ikke betyder andet end en midlertidig ubehagelighed.
en person med overblik, d.v.s. han skal kunne vurdere konsekvenserne af sine handlinger, og ræsonnere sig til en opgaves løsning på sikker og forsvarlig måde.
en person der kan bevare hovedet koldt, d.v.s. han ikke må gribes af panik selvom der opstår en uventet og tilsyneladende farlig situation. Han skal drage nytte af sin viden og løse den opkomne situation til alles bedste.
en person med evner for at kunne arbejde selvstændigt, d.v.s. han ikke giver op selvom han bliver sat til et arbejde han ikke har prøvet før, men fornuftigt og metodistisk udfører opgaven efter bedste evne.
ikke bange for at "tage fat d.v.s. selvom personen ikke er håndværker, og selvom han aldrig har arbejdet med et stykke værktøj, så er et ingen hindring for hans gode vilje til at gøre sit yderste for at lære "det nye håndværk".
loyal, d.v.s. ikke bagtaler sine kammerater, medarbejdere eller foranstående, på trods af at han ikke umiddelbart synes om disses meninger/ikke forstår dem.

Det er store krav der stilles til den optimale SIRIUS-mand, og det er måske tvivlsomt om han findes. Imidlertid har patruljen eksisteret siden 1950, og hvert år er det lykkedes at finde fortrinlige unge mennesker der er meget tæt ved at opfylde alle krav.

Hvorom alting er, så er SIRIUS materiel og arbejdsbetingelser så gode som nogensinde, og personellet udfører et stykke arbejde der tilgodeser at den opgave der er blevet pålagt Slædepatruljen såvel vinter som sommer, bliver udført yderst tilfredsstillende.

Rent praktisk foregår udvælgelsen som følger:

1 eller 2 gange indrykkes der en "annonce" i Forsvarets Befalinger, tilkendegivende at der søges nyt personel til SIRIUS, med henblik på en 2-år tjenestetid i Nord- og Nordøstgrønland. Dette foregår i månederne juli og august.

Omkring 1. september samme år skal ansøgningerne være Logistikcenter Grønland i hænde, efter de har været sendt ad tjenestevejen (enhed/regiment/eskadrille/eskadre - Hærens Operative Kommando/Flyvertaktisk Kommando/Søværnets Operative Kommando - Logistikcenter Grønland (LCG)

Efter LCG har sorteret ansøgningerne, vil de ansøgere der umiddelbart ikke skønnes egnet få deres papirer tilbagesendt gennem deres stamenhed. De frasorterede vil typisk være folk med sygdomme, dårlige tænder, diskutabel straffeattest, eller folk der ikke har medsendt alle de oplysninger der forlanges i Befalingen. Af normalt 50-60 ansøgere bliver der gerne 30-35 tilbage.

De udvalgte 30-35 får besked om at møde ved Forsvarets Center For Lederskab, i løbet af oktober. Der forestår nu en 2 dages prøve ved psykologerne, hvor bl.a. man søger at se om de førnævnte egenskaber for den optimale SIRIUS-mand er tilstede.

I starten af november bliver alle der har været til psykolog-prøve indkaldt til at møde på Holmen (Marinestation København). Her kommer alle til interviews med chefen for Patruljetjenesten og dennes medarbejdere. Dette foregår over 2 dage, og samtidig med disse samtaler, bliver alle de tiloversblevne ansøgere undersøgt af læger og tandlæger for at se om der skulle være "skjulte" fejl hos nogen. 3. dagen kommer så alle for en kommission, hvor samtlige prøver og samtaler er blevet vurderet, og ansøgerens egne ord til kommissionen vurderes. På baggrund af disse 3 vurderingsgrundlag udtages da 7 mand til start på den kommende forskole for SIRIUS der starter primo december.

Forskolen varer ca. 1/2 år med kurser på diverse skoler, der blandt andet omfatter et overlevelseskursus i Norge/Grønland af ca. 5 ugers varighed, skydekursus, sprængningskursus, motorlære, fjernkending, røgdykkerkursus, radiokursus, førstehjælpskursus, traktorkursus og mange andre relevante kurser, der giver eleverne et rimeligt kendskab til at betjene teknikken på vore stationer. Det mere indgående kendskab læres først oppe i Grønland “on the job training”.

Ultimo juni udvælges den endelige nye årgang SIRIUS-folk. 5-6 af de 7 først udtagne.

Dem som ikke måtte blive udvalgt, behøver ikke føle sig mindreværdige af den grund, idet udvælgelsen kun har bæring på vurderingen af om personen er egnet til den helt specielle tjeneste det er at være ved SIRIUS. Man kan udmærket være en super-soldat ved sit eget speciale, uden at være egnet til at være 2 år i Grønland.

Det er nødvendigt på forhånd at have gjort sig helt klart hvad det er man går ind til før man søger at komme til SIRIUS.

Det er hårdt arbejde i mange timer, for hvilke der ikke gives ekstra løn eller anden form for kompensation.

Lønnen samt det specielle SIRIUS-TILLÆG er ikke særlig høj, og der gives ejheller kompensation for arbejde på søn- og helligdage. Der optjenes "kun" de lovbefalede feriedage og civilundervisningsdage.

Man er væk fra familie og venner i 2 år og 2 måneder, kun afbrudt af et ophold af een uges varighed på Island i forbindelse med tandlægebesøg (normalt efter 1 års tjeneste).

Postforbindelserne er yderst ringe, og derfor er samvær med andre end de øvrige SIRIUS-folk også næsten udelukket.

Men har man lyst til en oplevelse udover det sædvanlige, og besidder man de føromtalte egenskaber, så kan jeg garantere for, at når man har haft de 26 måneders ophold på verdens mest øde tjenestested, har man en god ballast for resten af livet, og er meget rigere på oplevelser end andre.

3 comments:

Kleis said...

Hej min ven

Lige en julehilsen, her fra Danmark og dine venner her.

Vi, Rasmus Rohde & undertegnet tager lige et smut på Hvid`s Vin Stue på Onsdag og hygger med de andre fra kysten, samt varmer op, til vores tur mod det varme Sydamerika hehe... Hils Hugger mange gange. God jul & Nytår min ven...

Hilsen
Jens
Nord 03-05 MVG 05-06

Anonymous said...
This comment has been removed by a blog administrator.
Emil said...

Hej

Ku jeg på nogen måde komme til at spørge dig om spørgsmål omkring sirius?

hilsen Emil